Jordbærtærte

foto 4Nu hvor vi har haft så skønt forårs, ja næsten somervejr de seneste par dage, måtte vi bare lave denne skønne kage med friske jordbær. Det er en tærte men en sød mørdej i bunden, kransekage agtig fyld, et tyndt lag chokolade, luftig creme og jordbær. Den er nem at lave, men en smule tidskrævende pga hvile og afkølingstid.

foto 1
foto 2
foto 3
foto
Ingredienser:
Mørdej:
150 g hvedemel
100 g smør
50 g sukker
1 æg

fyld:
100 g smør
100 g sukker
100 groft revet marcipan
1 æg

75 gram mørk chokolade

Creme:
2 dl af din ynglingskagecreme (hjemmelavet eller fra pose)
2 dl fløde, pisket til skum

4-500 g jordbær

Mørdej:
Alle ingredienser kommes i røremaskinen med dejkrog og kører til det er en samlet dej, ca 5 minutter. Kan også sagtens laves på bordet, hvor det æltes sammen. Sættes på køl minimum 30 min.

Fyld:
Det hele røres sammen til en ensartet masse.

Rul mørdejen ud til ca 0,5 cm tykkelse, brug godt med mel så den ikke klister til bordet, og læg den i en smurt tærteform på (min er 21 cm). Kanterne kan rulles af med kagerullen. Smør marcipanfyldet på og bag den ved 200 grader i almindelig ovn i ca. 20 minutter.

Imens kagen er i ovnen laves cremen.

Når kagen er kold smeltes chokoladen og pensles på.

Når chokoladen er stivnet, vendes flødeskummet forsigtet med kagecremen og smøres på. Pyntes til sidst med jordbær.

Skriv et svar