Dadelkugler

foto.PNG-2

Vi har efterhånden lavet disse dadelkugler en del gange, og de er bare gode! En god snack til at få stillet sukkertrængen, og så er de proppet med gode sager! Kredit til valdemarsro, hvor opskriften er fra.

Ingredienser
20 mandler
1 spsk solsikkekerner
1 spsk hørfrø
3 spsk kokosmel
15 saftige, bløde dadler uden sten (dem fra papkasse “juicy dates”)
1 spsk agavesirup eller honning
1/2 tsk vaniljepulver
2 spsk usødet kakao
50 gram mørk chokolade til overtræk (min 70%)

Sådan gør du:
Chokoladen grofthakkes.
Mandler, solsikkekerner, hørfrø, kokosmel og kakao hakkes fint i en blender eller minihakker. Tilsæt derefter agavesirup eller honning, vaniljepulver og halvdelen af dadlerne. Kør indtil det er en ensartet masse. Kom resten af dadlerne i hakkeren. Kør igen til det er en ensartet masse.
Massen trilles til små kugler og overtrækkes med smeltet chokolade – pyntes med fx kokos, lakrids, frysetørret hindbær, nødder.

Opbevares på køl, holdbarheden er 7 dage på køl.

Skriv et svar