Squashkage

foto 2

foto 1

Første squash i haven, det skulle bruges i en squashkage. Vi har prøvet at reducere sukkerindholdet en smule, ikke at den ligefrem er sund – men måske lidt sundere! Den blev rigtig god og svampet som squashen har sørget for.
Ingredienser
3 æg
1 dl brun farin
2 spsk honning
2 tsk kanel
kniv spids fint salt
1 squash, revet eller finthakket.
100 gram grofthakkede valnødder
1 tsk vaniljesukker eller vaniljepulver
1 dl rosiner blandet med 1 spsk mel (rosiner kan udelades)
175 gram hvedemel
1,5 tsk bagepulver
1/2 dl olie

Fremgangsmåde
Æg, farin og honning piskes 2-3 minutter.
Vend nødder, squash, salt, kanel, vanilje og evt rosiner i, herefter vendes mel og bagepulver i massen.
Til sidst røres olien i, indtil massen er ensartet.
Hældes i en springform (jeg brugte 22 cm) beklædt med bagepapir.
Bager ved 175 grader i almindelig ovn 40-50 minutter.

Her serveret med ribs og skyr blandet med lidt vaniljepulver og stevia. Velbekomme!

foto

Skriv et svar