Æbletærte med marcipan og kanel

foto 3

Æbletærte med marcipan og kanel

Jeg havde en hel del syrlige æbler til at ligge – perfekt til denne lækre æbletærte!

6 pers

Ingredienser:
160 gram hvedemel
160 gram smør
160 gram sukker (hvis dine æbler er søde, så reducer lidt i sukkermængden)
1 æg
1 tsk bagepulver
3-4 æbler, skrællet og skåret i tynde både
2 spsk kanel blandet med 1 spsk sukker
50 gram fintrevet marcipan
50-75 gram grofthakkede mandler, med eller uden skal
evt cremefraiche til servering

Sådan gør du

1: Smør og sukker røres rigtig godt sammen. Tilsæt ægget og rør videre til ensartet masse.
2: Hvedemel og bagepulver blandes og røres over i dejen. Når det er rørt ensartet (en klistret masse) kommes halvdelen i en smurt springform/tærtefad (22/24 cm) og bages 10-15 min ved 180 grader, varmluft.
3: Æblerne skrælles og skæres i tynde både og lægges på den bagte bund. De må gerne ligge i 2 lag.
4: Drys med kanelsukker og marcipan. Resten af dejen kommes på i små klatter. Drys med mandler.
Bages 25-30 min.
Server fx med cremefraiche
foto 1

foto 2

Skriv et svar