Flødekarameller

dav

foto 1-2

foto 2-2
Bløde klassiske flødekarameller, med et twist af lakridspulver.

Ingredienser:
1/2 liter piskefløde
250 g sukker
125 g glukosesirup
lidt olie
Smag efter eget valg, fx lakridspulver, flagesalt eller limeskal (mængde efter smag)

Sådan gør du:
Fløde, sukker og glukose kommes i en gryde, og koges ved svag-middel varme til det er gylden og meget tyktflydende. Rør en gang i mellem, især til sidst. Når massen begynder at slippe bunden er konsistensen ved at være der. Kom evt en lille ærtestørrelse i et iskoldt glas vand eller på en ske i køleskabet – dette viser hvordan den færdige konsistens bliver. Den skal være blød, men ikke flydende.
Dette tager ca 45 minutter.
Rør din valgte smag i og hæld massen i en lille form fx 18×18 cm som er foret med bagepapir smurt med et par dråber olie. Afkøl mindst 6 timer. Skæres ud i små firkanter og pakkes ind i cellofan.
OBS ønsker du saltkarameller bliver det bedste resultat først at drysse med saltflager når massen er taget af varmen og hældt over i beholderen.

Skriv et svar