Bagels med spinat og sesamfrø

Opskrift fra annemettevoss.dk

IMG_1558
IMG_1541
Super lækre bagels, især gode til madpakken – mmmmmh

12-14 stk
Bagels
150 g frisk spinat
50 g gær
5 dl lunkent vand
50 g lys sirup
20 g groft salt
ca 800 g hvedemel (jeg erstattede 200 g med en grovere meltype)

Derudover:
2 l vand
1 spsk lys sirup
2 tsk salt
1 æg til pensling
2 spsk sesamfrø eller lignende til pynt

Sådan gør du
1: Spinaten skylles grundigt og vandet rystes af.
2: Blanchér spinaten i et par minutter i det vand, som hænger ved bladene.
3: Blend spinaten med en stavblender til det ligner en grøn grød og stil den til side.

4: Rør gæren ud i halvdelen af det lunkne vand. Tilsæt først 200 g mel til gærblandingen og dernæst sirup og havsalt. Rør dejen sammen ved lav hastighed i en røremaskine med dejkrog, hvor resten af melet og vandet tilsættes på skift, indtil du har en blank og jævn dej. Det kan også gøres uden røremaskine. Det tager ca. 15 min.
5: Dæk skålen til med et fugtigt viskestykke og lad dejen hæve i 30 min

6: Form 12-14 ens runde boller og brug din tommelfinger til at stikke hul ned i midten af hver bolle.
Træk lidt i hullet med fingrene, indtil det er ca. 3 cm. i diameter. Lad dine bagels hæve yderligere 30 min. under et fugtigt viskestykke på en bordplade drysset med lidt mel.

7: Bring 2 l vand i kog sammen med sirup og havsalt.
8: Så skal bagels’ne koges i 1 minut på hver side, vendes med en hulske eller to alm. skeer. Vigtig – Når de kommer i vandet, skal de flyde ovenpå. Hvis de falder til bunds, er de ikke hævet nok op – vent 5 min. og prøv igen.
9: Kog 3-4 stykker ad gangen, hvis din gryde er stor nok.
10: De kogte bagels placeres på en bageplade og pensles dem med sammenpisket æg.
11: Drys med sesamfrø og bag dem i en forvarmet ovn ved 220 grader i ca. 12-15 min til de er gyldne.
IMG_1545
FullSizeRender-5

Skriv et svar