HOT CROSS BUNS (Krydrede boller)

FullSizeRender-7FullSizeRender-8

“Hot cross buns” er engelske påskeboller, som er karakteriseret ved en dejlig krydret smag af bl.a. kardemomme, kanel og ingefær og så selvfølgelig korset på toppen. De smager godt lune med smør på.
Opskriften er inspireret af Jamie Oliver og Marie Melchior.

Der bliver 12 stk
Ingredienser
3,5 dl mælk
125 gram sukker
50 gram smør
50 gram gær
600 gram hvedemel (evt mere)
1 æg
0,5 tsk ingefær
0,5 tsk nelliker
1 tsk kardemomme
2 tsk stødt kanel
100 gr rosiner (kan udelades)
Til korsene:
1 dl mel
1,5 dl vand
Samt:
1 sammenpisket æg til pensling.
Sådan gør du

1: Hæld mælk, sukker og smør i en gryde og opvarm til det er lillefingervarmt. Opløs gæren heri.
2: Hæld mel i en stor skål sammen med æg, krydderier og rosiner.
3: Hæld den lunkne mælkeblanding over melblandingen og rør til dejen er glat og smidig. Den skal være ret klistret. Sæt dejen til at hæve et lunt sted til dobbelt størrelse i en time, med et rent viskestykke henover.
4: Del dejen i 12 lige store stykker og rul dem til boller. Læg dem tæt i en bradepande foret med bagepapir. Lad bollerne hæve i yderligere en halv time. Tænd ovnen på 200 grader.
5: Rør mel og vand til klister. Hæld melklister i en frysepose/sprøjtepose og klip et lille hul i hjørnet. Tegn krydser på de efterhævede boller med melklisteret.
6: Bollerne bages i 30 min og herefter pensl de med æg og bages videre i 5 min. Så er de færdige!

Skriv et svar