SISTERS CORNER

... the sweet part of life

 

Focaccia med rosmarin

Opskrift på et lækkert brød som kan bruges som tilbehør til hovedretten eller som en lille snack inden maden kommer på bordet. Vi skar brødet ud og dyppede det i pesto. Det er en fordel med en røremaskine til denne slags brød.

Du skal bruge:
275-300 g hvedemel
1/4 pakke gær (12,5 g)
½ tsk. fint salt
200 ml lunkent vand
Frisk rosmarin
God olivien olie
Saltflager, havsalt eller groft salt (fx maldonsalt)

Sådan gør du:
1: Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt salt og mel og rør dejen på røremaskine i 10-15 minutter, indtil den er smidig og let.
2: Dejen hæver i en time eller til dobbelt størrelse.
3: Dejen vendes ud på et stykke bagepapir på en bageplade og trækkes forsigtig ud, så den fylder det meste af bagepladen. Lad den hæve 1 time mere.
4: Imens dejen efterhæver pilles rosmarin af kvistene og komme ned i en lille bøtte med ca en kvart dl god olivenolie.
5: Tænd ovnen på 250 grader almindelig ovn
6: Når dejen er efterhævet, trykkes der forsigtigt små huller ned i dejen og olivenolie samt rosmarin fordeles ud over dejen. Til sidst drysses med salt og brødes bages i ca 10-15 min.