Nemme fødselsdagsboller

FullSizeRender[2]
Opskrift på 16-18 stk klassiske hvide boller.

Du skal bruge
ca 500 g hvedemel
150 g smør (fx lurpak)
50 g gær
2 æg
2½ dl mælk
1 spsk. sukker
1 tsk. salt

1 æg til pensling

Sådan gør du
1. Smelt smør sammen med mælken og lad det blive lillefinger varmt. Opløs gæren heri.
2. Tilsæt sukker, salt og æg samt lidt af melet, rør godt.
3. Kom mel i lidt efter lidt og rør dejen godt sammen med en grydeske, eller på røremaskine, til den er glat og lidt klistret. Kom endelig ikke for meget mel i, så bliver bollerne tørre og kedelige.
4. Tildæk skålen med et rent viskestykke og lad dejen hæve i en times tid.
5. Når dejen har hævet, æltes den på et meldækket bord. Skær dejen ud i 16-18 stykker og form til boller. Sættes på en bageplade med bagepapir og efterhæver i 40-60 min.
6: Tændt ovnen på 200 grader almindelig ovn
7: Pensl bollerne med et sammenpisket æg og bag dem i den forvarmede ovn i 10-12 min. Bollerne skal give en “hul” lyd fra sig, når du banker på dem under bunden.

Nydes med smør.

Skriv et svar